13. etape af Tour de France er på 205 kilometer og dermed løbets længste. Det er også den eneste, der krydser 200 kilometer-grænsen. Og man fristes til at spørge: Hvorfor er det netop denne etape, der skal være så lang? Profilen flatliner, indtil man ser sjælen forlade etapens krop med et ordentligt bump med 34 kilometer til mål. 

Lul dig hen i Lurens lune land
Vi bevæger os ind i de Vogesiske bjerge, der kommer til at lægge lærred til weekendens cykelløb, men i dag bliver de altså mestendels udskiftet med det indre lærred. Etapen er svimlende lang, og de første 16o kilometer bliver verdenshistoriens længste og kedeligste forspil. 

Ole Lukøje må have en klemme på Prudhomme, for løbsdirektøren kan ikke have lavet det her makværk af egen fri vilje. Lad fjernsynet stå tændt og find et leje hvor lyden kan lege baggrundsdanser til dine øjenlågs svingom. 

Det er ikke som i de gode gamle dage
Med 39 kilometer til mål finder vi dagens eneste kapable aktør. Den lede stigning op ad Ballon d’Alsace bliver dagens eneste opkvikker, så måske du skal vågne tidsnok til at gnide al søvnen ud af kraniet.

For 10 år siden, var den ensomme knold næppe blevet benyttet til angreb, men med Pogacar, Vingegaard, Seixas og resten af sjakket til start, forventer vi angrebslyst på bjerget. De stejleste procenter findes midt på løjpen, så her skal øjnene være på stilke - så kan du altid smække lågerne i, når det viser sig, at løbet ender i en spurt i en mindre gruppe bjergryttere.

Du kan tage dig en sidste fredagsslummer, inden weekenden starter, mens rytterne langsomt finder vej ind til Belfort. Mon ikke, der er en snu rad, der forsøger at køre lidt væk fra de andre her, så tag du lige den oplevelse med også.

Din sidste lur slutter klokken 17:45, og det udmønter sig i hele:

6 ud af 6 hovedpuder.